Frysetørringsprocessens historie
Tørrede kartofler
Selv om teknikkerne er stærkt forbedrede i vore dage, blev frysetørring allerede anvendt i Sydamerika for flere hundrede år siden. Inkaerne anvendte nemlig teknikken til konservering af kartofler. Efter høsten blev kartoflerne skrællet og lagt udenfor i nattefrosten. De frosne kartofler lå derefter og tørrede i den varme sol om dagen, hvorved fugten fordampede. Ritualet blev gentaget de efterfølgende nætter, og herefter kunne kartoflerne gemmes i et helt år. Det er næsten ikke til at forestille sig, at der skulle gå flere hundrede år, inden køleskabet blev opfundet i Europa, så maden kunne holde sig længere.
Anden verdenskrig
Den anden verdenskrig fremskyndede frysetørringsprocessen. Det amerikanske forsvarsministerium betragtede frysetørring som den ideelle måde at forlænge holdbarheden for blodplasma og penicillin. Også NASA indså fordelene ved processen et par årtier senere, og den amerikanske rumfartsorganisation går stadig ind for princippet om, at den medsendte mængde af fødevarer i rumfartøjer skal veje så lidt som muligt. Fra 1960 er der dukket mere end firehundrede forskellige frysetørrede fødevareprodukter op på fødevarebutikkernes hylder. Et af de mest kendte er frysetørret kaffe.